Velkommen til Orø - Visit Orø

Velkommen til Orø - Visit Orø

Go to content

Main menu

Visit Orø
      - som feriested og udflugstssted.
             - til alle slags oplevelser og eventyr.
                    - for livsnydere og naturelskere.


Orø er et yndet feriemål for børnefamilier, naturelskere og livsnydere. For ej at glemme de ornitologer, historisk- og ærkeologisk interesserede, lystfiskere og fossiljægere som også besøger øen.. På Orø findes  kilometervis af trampestier, hvorfra du kan gå på opdagelse, så du kan nyde naturen, uden at ødelægge den.

Orø er en af de øer i Danmark, hvor man har særlig gode muligheder for at opleve en lang række fuglearter på tæt hold. Størstedelen  af øens kyst består  af bevoksede skrænter, og på den nordlige del af øen kan man ved  kystklinterne opleve det rige fugleliv, eller gå på jagt efter fossiler. Ved de mange lavtliggende strandenge er der gode muligheder for fiskeri - fladfisk, ål, hornfisk,  og havørreder er nogle af de arter der hyppigt fanges ved Orø. Hvis  man er heldig og har lidt tålmodighed med sig, kan du opleve sæler og marsvin, som hygger sig ved Orøs kyster.

På den børnevenlige badestrand ved Nørrestænge kan man roligt tage en dukkert. Det blå flag viser, at vandkvaliteten er i orden og hvis du vil længere ud kan Orø byde på et særdeles attraktivt sejlerfarvand for sejlbåde, turbåde, kanoer og kajaker.

Orø er en lille godbid for alle og alle er velkomne.

mvh.
Or
Økontoret

OrØkontoret - Postkontor, Borgerservice og Turistinformation.


Annoncer:

Hotel Orø Kro - Weekendnophold, ferie, arrangementer, kurser m.m.



Bliv støttemedlem til O
kontoret
og få din annonce vist her...


 
Back to content | Back to main menu