Orø er Dronning Magrethe's Ø - Visit Orø

Orø er Dronning Magrethe's Ø - Visit Orø

Go to content

Main menu

Orø er Dronning Magrethe's Ø

Om Orø

Dronning Margrethe I.

Margrete I. (1353-1412) var datter af Kong Valdemar Atterdag og derved dansk prinsesse. Som 10-årig blev hun gift med Kong Håkon 6. af Norge, der var 24 år.
Margretes officielle titel var aldrig "Dronning af Danmark", skønt hun kaldes dette, men rettere "fuldmægtig frue og husbonde og Danmarks riges formynder", til hendes mindreårige søn Oluf kunne blive konge - hvilket vil sige at mens Oluf var "mindreårig konge", var Margrethe I. hans formynder og regerede på hans vegne.
Da Oluf døde som 16-årig i 1387, valgte Rigsrådet (rigets stormænd, både gejstlige og adelige) Margrete til regent - Deraf kaldes  hun "Dronning af Danmark".
Margrete tog nu sin søsters dattersøn, Bogislaw, til sig som sin fostersøn. Bogislaw, som var søn af Vartislav VII af Pommern, fik
det nordiske navn Erik (senere Erik af Pommern), da hans arveret til den norske krone blev anerkendt. I 1388 blev Margrete valgt til regent i Norge. I Sverige var der nærmest borgerkrig mellem stormændene og kongen, Albrecht af Mecklenburg, og derfor senere i 1388 blev Margrete valgt til regent over den del af Sverige, som stormændene kontrollerede, som lovede at hjælpe hende til resten af Sverige. Stockholm, som var under kontrol af tyske købmænd, blev belejret og ved et senere forlig blev Margrete regent for hele Sverige. Da var hele Norden i hendes magt; med Norge fulgte Island, Færøerne og Grønland, og med Sverige fulgte Finland.

Du kan læse mere om Dronning Margrethe I. på Wikipedia.


Dronning Margrethe I.
Orøkorset
Kort over Orø

Dronning Margrethe's Ø

Historien om Dronning Margrethe 1. og Orø er en blanding af fakta, arkæologiske fund og gode historier. Det siges, at der på Stensbjerg (”Stænderbjærg”) har ligget et lystslot eller et jagtslot ved navn Dronning Margretes Slot. Man har på stedet fundet fundamenter af en bygning, der har været 20 meter lang og 12,5 meter bred med 1,5 meter tykke mure. Efter sagnet skal der endda være foretaget et kongevalg på dette slot. En ting er vidst, Dronning Margrethe har været på øen med sin søn Oluf... Nogle mener endda, at det har været på jagt på øen at han havde tabt sit guldkors – den sikre ting er, at hans navn står på Orø korset.
En anden grund til at Orø var Margrethe's Ø, er at hun pantsatte øen den 17. december 1375 samt Holbæk og Merløse Herred til brødrene Nicolaus og Ericus Skeples. Disse to overlod så samme år pantet til Henning Podebusk for 400 lødige mark. Det bekræftiger den gode historie lidt, da Orø nok ike ville have været nok værd til at komme med i pantet, hvis ikke der havde været gode jagt muligheder - og dertil et lille jagt slot (vel nok en form for jagt hytte).



En af danmarks fineste skatte

Orøkorset er et såkaldt relikviekors, et brystkors til at bære i en kæde om halsen, lavet i to dele med et hulrum i midten.
Korset er nu tomt indvendig men har antageligt haft en holder til et relikvie, måske en splint af korset Jesus blev korsfæstet på
.
Korset er udført i Norden med byzantinsk inspiration mellem årene 1050 - 1100 og hænger i en  kæde med dyrehoveder.
På forsiden ses den korsfæstede Jesus, der træder på hedenskabets drage. Over hans hoved ses Guds højre hånd mellem en sol og en måne, og til højre og venstre for Jesu arme to små figurer, antageligt Jomfru Maria og Johannes Døberen. På korsarmen læses ordene OLAFC VNVnCE (Olaf Konge).
På bagsiden ses Jomfru Maria der bærer slør og har evangeliebogen i hænderne. Over hovedet svæver som et symbol på bebudelsen, Helligåndens due og bogstaverne S MA (antageligt: Sancta Maria). Ved siderne ses i medaljoner to helgener og de græske bogstaver A og hentydende til Kristus som værende livets begyndelse og ende.

Korset og kæden består af 310gr. 22 karat guld. Selve korset er 8,3 cm højt og 6,25 cm bredt.
Orøkorset er idag udstillet på Nationalmuseet i København, mens en kopi kan ses på museet Ourø Minder.

Korset blev fundet i 1849, i en pløjemark, på Orø, men stammer altså helt tilbage fra cirka 1050-1100. Det var en ung pige ved navn  Bodil Margrethe Hansdatter, der fandt korset, og kaldes derfor også Margrethekorset - efter finderen .

Der eksisterer to kopier af danefæet, som begge er udført af guldsmed Jørgen Schmidt Kjergaard, fra Holbæk . I 1986 fik Dronning Margrethe II. foræret en kopi, da hun besøgte Holbæk ved købstadens 700-års jubilæum.


Back to content | Back to main menu