Se den nye kulturkalender på www.kulturholbæk.dk
OrØkontoret kan hjælpe dig med at få dit arrangement i kalenderen
Orø's erhverv indbydes til et ERFA-gruppe møde på
Kroen d. 4.november.
Se mere her: >ERFA-Gruppe<
Ø-ferie i Danmark
Besøg Orø - Isefjordens perle
Orø er et yndet feriemål for børnefamilier, naturelskere, ornitologer, historisk og arkæologisk interesserede, lystfiskere og fossil jægere. På Orø findes kilometervis af trampestier, så man kan nyde naturen, uden at ødelægge den.
Orø er en af de øer i Danmark, hvor man har særlig gode muligheder for at opleve en lang række fuglearter på tæt hold. Størstedelen af øens kyst består af bevoksede skrænter, og på den nordlige del af øen kan man ved kystklinterne opleve det rige fugleliv, eller gå på jagt efter fossiler. Ved de mange lavtliggende strandenge er der gode muligheder for fiskeri. Fladfisk, ål, hornfisk, og havørreder er nogle af de arter der hyppigt fanges ved Orø.
Hvis man er heldig og har lidt tålmodighed kan man på sin ferie opleve sæler og marsvin, som hygger sig ved Orøs kyster.
På den børnevenlige badestrand ved Nørrestænge kan man roligt tage en dukkert. Det blå flag viser, at vandkvaliteten er i orden.
Orø byder på et særdeles attraktivt sejlerfarvand for sejlbåde, turbåde og kanoer.
Orø er en godbid for den der interesserer sig for historie og arkæologi. Historien strækker sig fra stenalder over bronzealder, vikingetid, og middelalder til nutid.
Orø's børnevenlige badestrand er godt besøgt når vejret er godt.